Dagbog

En rekonstrueret dagbog om mit udrensningsforløb.

Januar 2009

5. januar 2009 havde jeg bestilt tid til en tarmskylning. Inden man går i gang med det, skal man svare på en række spørgsmål angående sin levevis. Bl.a. spisevaner, hvor tit man spiser sukker og hvilke motionsformer man dyrker. Desuden spørger de ind til hvorfor man ønskede at få en tarmskylning. Alene ud fra den første samtale var behandleren overbevist om at jeg havde candida. Tarmskylningen viste at hun havde ret. Derefter fik jeg en kort rådgivning til hvilke kost jeg skulle spise for at slå svampen ned.
Det gjorde temmelig ondt i maven at få en tarmskylning og da jeg kom hjem var jeg helt færdig. De næste par dage var jeg helt smadret. Jeg kunne sove 12 timer hvis det ikke var fordi jeg læste til eksamen og jeg havde meget hovedpine som holdte mig vågen. Min næste tid på klinikken var 14 dage efter og det tog mig ca. 9 dage at føle den første positive effekt. Jeg følte en energi, jeg ikke havde følt i flere år og vågnede veludhvilet efter ca. 7-8 timers søvn. Noget som var helt nyt for mig. Desværre fik jeg det ret skidt efter 2. behandling og måtte igen vente en uges tid før jeg følte mig ovenpå igen.
Udrensningskosten bestod af en række grønsager der var gode for immunforsvaret og som renser leveren.
15 min inden hvert måltid skulle jeg sluge 3 fed hvidløg den første uge. Anden uge skulle jeg drikke 3 spsk. olivenolie inden hvert måltid. De sidste to uger skulle man drikke noget Ipo Roxo te, men det blev jeg frarådet, da det smager rædselsfuldt og jeg skulle hellere bare fortsætte med hvidløg og olivenolie. Det var ikke det sjoveste jeg har prøvet, men allerede ved tredje behandling, viste en klar forbedring sig. Dog havde jeg stadig en stor sukkertrang og kunne næsten få abstinenser og blive hidsig hvis jeg blev nægtet noget med sukker, når jeg havde sat mig i hovedet at jeg skulle have det. Det samme gjaldt til en vis grad med hvedemel. Har aldrig brudt mig så meget om kager, men det var det eneste jeg kunne tænke på i den tid.

Februar 2009

I februar jeg var til tredje behandling og det gik så godt at jeg ikke behøvede at komme igen før efter 3-4 måneder. Jeg fortsatte med at leve efter diæten og jeg kunne mærke mit energiniveau stige meget i den periode.
I starten i februar ville jeg gerne teste hvordan, det var at drikke sig fuld når man ikke må få øl (som jeg ellers var stor fan af før). Jeg spurgte min behandler om hvad der var det bedste hvis jeg nu absolut ville drikke alkohol og hun sagde at jeg skulle holde mig til rene spiritusser, som vodka. Jo renere, jo bedre. Men jeg kan ikke lige drikke ren vodka så jeg prøvede at blande med juice men det var lige lidt for meget frugtsukker og jeg fik det ret skidt. Så prøvede jeg en enkelt drink bare med vand, men det smagte lidt mærkeligt. Næste gang prøvede jeg med danskvand og det var faktisk et hit. Jeg har været ret heldig med tidspunktet, for Egekilde udviklede i løbet af foråret forskellige smagsvarianter så man faktisk kunne få forskellige slags drinks.
I løbet af februar testede jeg forskellige madvarer for, at se hvordan jeg reagerede på dem. Jeg har før haft allergiske reaktioner på nogle madvarer en gang og andre skete der ikke noget. Man tester den slags ved at spise en bestemt ting 4 dage i træk og så holde 4 dages pause. På den måde fanger man også muligvis forsinket reaktioner på tingen. Intolerancer kan tage op til 7 dage før kroppen reagerer, så det er ikke altid.
Jeg kan klart tåle flere ting efter diæten end før. Det bedste er at jeg slet ikke havde lyst til sukker mere. Jeg kunne sagtens sidde foran en stor skål med slik og ikke tage et eneste stykke. Det var ikke sket tidligere. Der ville jeg have tømt skålen før nogen andre kunne nå at få noget.

Marts 2009

I marts er der revy på ASB og det havde jeg regnet med, skulle blive lidt af prøvelse. Vi er omkring 70 frivillige, som arbejder sammen i 10 dage på at får revyen op og stå og i gang. Da jeg var i bestyrelsen skulle jeg være den første som kom og mere eller mindre være en af de sidste som gik igen. Dvs. at jeg skulle møde kl.9.00 om morgenen og kunne gå hjem ved 12-1 tiden om natten. Det gjorde det ret umuligt at have mad med hjemmefra til hele dagen og jeg var afhængig af at købe mig til det meste. Morgenmad havde jeg med hjemmefra. Jeg varmede noget havregrød og tog med i en skål der kunne holde det varmt. Til frokost måtte jeg spise rugbrød eller sandwich, hvor der er desværre både er sukker og gær i. Til aftensmaden havde vi “kok” på og man kunne da få lov at have lidt medbestemmelse på hvad de skulle lave i køkkenet. Men det er ret svært at lave mad til så mange, til så få penge og samtidig tilfredsstille en som mig, med så mange krav til mad. Jeg klarede de 10 dage uden at blive syg eller have få alt for ondt i maven. Jeg drak for det meste vodka og danskvand, men i revyen er det rigtig svært ikke at drikke shots, så dem røg der også en del ned af over de 10 dage. Dagen efter vi havde ryddet det hele op og lukket ned, lagde jeg mig syg i en uge. Så selvom det gik godt i løbet af ugen havde jeg presset min krop alt for meget og den kunne ikke holde til det.
Der lærte jeg at, lidt med måde er i orden, men at jeg ikke kan holde til at spise forkert og drikke alkohol flere dage i træk. Med udsigt til festivaler, koncerter og ferier i sommeren begyndte jeg at tænke i hvordan man klarer den slags.

April 2009

I april skete der ikke så meget nyt. Jeg fortsatte med diæten, men flippede lidt ud i sukkerfrie produkter. Et eller andet sted vidste jeg godt at det var skidt, men jeg nød så meget den chokoladekage ISIS havde lavet. Det var så skønt at drysse “sukker” på sin havregrød eller spise nogle cookies. Mit humør blev ved med at stige og det gjorde sexlysten faktisk også. Jeg havde meget mere overskud til mine veninder og familie. Det var skønt bare at være glad som udgangspunkt og have mere overskud til at klare modgang. Det var som om min krop var vågnet op af en lang dvale.

Maj 2009

Det var tid til 4. behandling og jeg lagde den med vilje inden min eksamensperiode startede, så jeg kunne nå at komme lidt ovenpå, inden jeg skulle til at læse op. Jeg havde det ikke så slemt som de første par gange, men kunne godt mærke udmattelsen og trætheden fra tidligere.
Rolig motion og streng diæt var målet for maj og juni, så jeg kunne koncentrere mig fuldstændig om eksamen. Det gav virkelig pote. Jeg kunne læse 7-8 timer om dagen uden, at blive træt og det lykkes mig at læse alt på min læseplan og have tid til at slappe lidt af ind i mellem. Da jeg læste til eksamen i januar var jeg heldig hvis jeg kunne læse 4-5 timer på en dag, men så skulle jeg nærmest også bare i seng bagefter. Det var en stor forandring og jeg følte mig også meget mere glad, end jeg længe har gjort. Jeg har ellers aldrig interesseret mig ret meget for skolen eller læsning af skolebøger, men det gik så nemt og jeg forstod pludselig alting meget nemmere. Det var som om en masse brikker faldt på plads inden i mit hoved og jeg kunne lagre viden på en hel anden måde.

Juni 2009

Eksamensperioden sluttede sidst i juni og jeg skulle tilbage på arbejde. Så det var nemt at fortsætte med den gode diæt. Det gik op for mig at jeg havde tabt 7 kilo siden januar. Helt uden, at prøve og uden at dyrke noget særlig motion. Efter at tage taget 10 kilo på da jeg mødte min nuværende kæreste havde jeg ihærdigt forsøgt at smide nogle af dem igen, men uden held. Jeg kunne lige tabe 2 kilo, hvis jeg trænede helt vildt og nærmest sultede mig selv. Men de kom meget hurtigt på igen. Nu skete det, uden jeg gjorde noget som helst. Simpelthen fordi jeg rent faktisk fik de næringsstoffer der er mad og jeg på den måde spiste de rette mængder mad.

Juli 2009

Så kom karakterne og det var meget tydeligt, at det havde hjulpet med en kostændring. Ikke nok med at mine karakterer lå lidt højere end de plejer, så scorede jeg mit første 12 tal nogensinde. Jeg har ingen gang fået 10 i noget tidligere.
Sommerferien gjorde det desværre ikke helt så nemt at følge min diæt, og det led jeg lidt under efterfølgende. Gentagne drukture, forkert mad og specielt Grøn Koncert, hvor jeg gav helt slip, har sat sine præg. I slutningen af måneden havde jeg slem hovedpine og var så træt at jeg nærmest ikke kunne komme ud af sengen. Det gode er dog at jeg ikke starter forfra, men at det tager mig et par dage med hvidløg og meget streng diæt at komme tilbage til den gode stil.

Når jeg ser tilbage over de sidste 7 måneder og ser hvad jeg har opnået både i mit studie og mine forhold til andre mennesker, men også i forhold til at forstå min sygdom er jeg meget glad for at jeg valgte at få en tarmskylning. Hvis det ikke var for det, kunne jeg stadig være syg og dagligt kæmpe for at udføre simple ting som at holde mig vågen efter kl.21 eller stå ud af min seng om morgenen.

Sensommeren og efteråret 2009
Jeg havde svært ved at komme tilbage i den gode rytme med at spise efter min diæt i sensommeren og jeg syndede lige ofte nok. Det kostede mig dyrt og jeg blev syg igen. Hele efteråret har jeg været træt og haft meget svært ved at følge mit studie. Jeg har det ikke så slemt, som inden jeg fandt ud af, at jeg har candida, men det har godt nok været nogle hårde måneder.
Mit humør styrtdykkede og jeg vågnede oftere og oftere grædende op uden grund. Jeg havde ikke lyst til at være sammen med nogen og jeg begyndte at få udslæt igen. Heldigvis fulgte knap så af de andre symptomer med som jeg havde haft tidligere, men jeg var på ingen måde ovenpå.
Jeg besluttede mig til at få mere professionel hjælp og kontaktede derfor Nordic Clinic i Købehavn, hvor jeg efter en afføringstest, som konstaterede candidasvamp, ugunstige bakterier og parasitter, påbegyndte en omfattende vitamin/kosttilskuds kur.
Diæten som jeg fik, bestod af en morgensmoothie med ærteprotein, sojamælk og forskellige frosne bær, frokost og aftensmad var sammensat så jeg fik flere kulhydrater i form af quinoa, linser og søde kartofler. På det tidspunkt vejede jeg 54 kg. og blev ved med at tabe mig.
Efteråret var bestemt ikke nemt og jeg rendte hovedet mod muren rigtig mange gange.

Foråret 2011

Det er nu snart to år siden jeg startede Candra og meget er sket siden. Jeg forestiller mig ikke at blive ved med at opdatere dagbogen så meget fordi udviklingen for mig nu ligger under de jævnlige opdateringer.
Men jeg vil sige at foråret har budt på en del udfordringer. Mit studie er meget tidskrævende og jeg har gang på gang måtte konstatere at jeg ikke helt kan holde mig til min diæt. Men jeg har til gengæld lært at dæmpe min dårlige samvittighed over det og accepteret at det nok kommer til at ske flere gange fremover. Det at lave madplan (og holde sig til det) er en rigtig stor hjælp, specielt fordi jeg altid har madpakke med i skole og på arbejde som jeg er 6 dage om ugen.
En ny udfordring bliver at jeg skal bo i USA i 2 måneder, så det glæder jeg mig til at lave nogle indlæg omkring.

Tak til…

Jeg vil gerne sige en stor tak til min kæreste, som har holdt mig ud, både mens jeg var syg, men også imens jeg gennemgik udrensningen. Jeg har ikke været lige nem at være sammen med.
27/5 – 2011: Han fortjener virkelig stadig her to år efter en stor stor tak for at have været en fantastisk støtte omkring der her og fordi han frivilligt for nu snart et års tid siden begyndte at spise som mig og dermed hjælpe med til at der ikke findes fristende “forkert” mad i vores lejlighed.
Mine veninder og bekendte skal også have tak for at lave speciel mad og vist positiv interesse for min sygdom. Specielt mine tætte venner ved hvor stor en forandring det for mig og hvor skønt det er endelig, at finde ud af hvad jeg fejler – og at der er noget jeg kan gøre ved det.
Tak til min familie og svigerfamilie som også laver speciel mad og prøver at støtte mig i at blive rask.