Om mig er delt op i flere forskellige emner.

Første del er en beskrivelse af mig og min hverdag. Anden del er min baggrund for at skrive bloggen. Trejde del er en beskrivelse af  mit sygdomsforløb, inddelt i tre kategorier.

En rekonstrueret dagbog af min udrensningsforløb har jeg valgt at ligge under sit eget emne, da det er føles som en nyt kapitel i mit liv. At få en “diagnose” og et navn at sætte på hvad jeg fejler – og ikke mindst at finde en behandling i mod det har virkelig vendt op og ned på mit liv.

Mig og min hverdag (da jeg startede bloggen i 2009)

Jeg er 24 år og studerer på Handelshøjskolen. Jeg har indtil nu arbejdet som bogholder i et lille firma og desuden siddet i bestyrelsen for ASB-revyen. En almindelig hverdag for mig så gerne sådan her ud:

Mødte kl.8 i skole, fik fri kl.12 eller 14. Mødte på arbejde nogle timer afhængig af hvornår jeg havde fri. Om aftenen læste jeg og havde ofte møder eller andet relateret til revyen. Rigtig meget af min mad spiste jeg uden for min lejlighed og købte derfor tit mad der hvor jeg var.

Tit havde jeg mavekramper, udslæt, kløe og røde knopper på armene og maven. Jeg havde svært ved at sove og var tit meget træt og forkølet. Jeg havde meget svært ved at koncentrere mig og simple opgaver blev nemt overvældende og jeg måtte give op.

Efter at jeg er begyndt på candida diæten virker min hverdag en del mere overskuelig. Jeg har taget konsekvensen af min sygdom og ændret mit liv, så det er knap så travlt. Jeg er ikke længere i bestyrelsen og jeg har fået et andet og mindre tidskrævende job. Stres kunne i høj grad udløse mavekramper eller hovedpine så jeg må acceptere at jeg ikke skal have så mange bolde i luften indtil jeg er mere ovenpå og er blevet i stand bedre at takle det.

Baggrund for at skrive bloggen

Grunden til at jeg har valgt at starte den her blog er for det første som en slags selvterapi fordi det har været en stor forandring i mit liv, men også fordi jeg nu har mødt flere piger som også lider af candida. Vi spørger gerne hinanden til råds og deler vores erfaring og viden så vi kan blive klogere på vores sygdom og hvordan man lever et så normalt liv som muligt.
Det er også en mulighed for mine omgivelser at forstå hvad det betyder for mig (og dermed også for dem) at jeg har ændret min kost så radikalt.
Jeg har mistet meget på grund af den her sygdom og ville ønske at det var blevet opdaget meget tidligere, men hvis bare jeg kan give noget tilbage én anden som så får mere tid som rask, er det det værd.

Jeg vil derfor gerne fortælle min egen historie med det håb at det kan hjælpe andre til forståelse og viden om candida. Det er også muligt at skrive direkte til mig for at få råd i en bestemt situation eller skrive kommentarer direkte på bloggen. Jeg ser meget gerne at min blog også kan fungere som et debatforum samtidig med at det er en oplysningsside.

Grunden til navnet Candra

Candra er en sammentrækning af Sandra og Candida, som var det jeg kom på da jeg skulle starte bloggen. Da jeg så googlede Candra, fandt jeg ud af, at det er også er en Marvel tegneserie figur, som faktisk besidder nogle af de kræfter som er ønskværdigt når man har candida. Nemlig en stærk psyke og udødelighed – i overført betydning handler det netop om at være stærk og holde fast i diæten selvom det er svært og forsøge at styrke sit immunforsvar så man er modstandsdygtig over for infektionerne candida giver.

Desuden har jeg altid været stor fan af Marvel og X-men så blev bare endnu mere glad for navnet.

Sygdomsforløb, inddelt i tre kategorier:

Barndom (alder 0-12 år):

Som barn led jeg ofte af mavekramper, hovedpine, angst, søvnløshed og koncentrationsbesvær. Tit fik jeg det rigtig slemt hvis jeg skulle til fødselsdag eller noget andet jeg glædede mig til. Jeg blev undersøgt af forskellige læger og af sundhedsplejersken på skolen, men uden at nogen kunne sige hvad det kunne skyldes.
De mente jeg fik mavekramper fordi jeg glemte at spise regelmæssigt og så mange børn lider af lidt af hvert, så derfor blev der ikke gjort mere ud af det.

Et vendepunkt blev dog da jeg var ca. 12 år gammel og en dag havde mere voldsomme mavekramper end normalt. Det var lige før sommerferien så min mor tænkte det bare var spænding og at jeg igen havde glemt at spise ordentligt. Samme aften fik jeg feber som hurtigt blev værre. Hun ringede til vagtlægen og jeg blev straks kørt på skadestuen hvor de indlagde mig med blindtarmsbetændelse. Da jeg kom til den første undersøgelse viste det sig dog, at jeg ikke havde blindtarmsbetændelse og at de måtte tage en række nye test. Jeg var indlagt i 8 dage og fik taget ca. 20 blodprøver – ingen af dem viste hvad jeg fejlede, men de viste at mine blodtal var helt skæve og at jeg helt sikkert var syg. Da jeg fik det bedre sendte de mig hjem, uden vi nogensinde fandt ud af hvad jeg fejlede. Mavekramperne var der stadig men aldrig helt så voldsomt som mens jeg var indlagt.

Teenage (alder 13-19 år):

Mine symptomer fra barndommen tog lidt til og flere begyndte at følge. Udover mavekramper, søvnbesvær, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær begyndte jeg også at lide af udmattelse, en følelse af at være ked af det uden grund, apati, svimmelhed, hjertebanken, pletter for øjnene og  tristhed. Alle de her ting var svære at se som sådan, men når jeg ser tilbage og nu ved hvad jeg fejler, kan jeg virkelig se en sammenhæng. Igen kom det altid ekstra voldsomt når jeg skulle noget sjovt eller hvis jeg var under pres. Min mor begyndte at overveje om det kunne være psykisk. Jeg havde ikke rigtig lyst til at få det undersøgt. Jeg mistede tit modet til at gå videre med undersøgelser fordi jeg ikke magtede at få af vide at jeg var rask og at det nok bare var noget teenage syndrom af en slags. Udover de førnævnte symptomer fik jeg også mellemøre betændelse og halsbetændelse en del gange i løbet af årerne og det blev behandlet med antibiotika hver gang.

I 10. klasse fik jeg kyssesyge. Det blev desværre ikke opdaget med det samme og jeg gik på en sportslinje, hvor vi havde ekstrem sport en gang om ugen. Det var hårdt fysisk og udmattede mig fuldstændig. Jeg gik også til fester hvor jeg drak alkohol. Jeg fik pludselig voldsomme tømmermænd, hvilket jeg aldrig havde haft før.
Jeg har nok været syg af det i måneder før det blev opdaget. Min mors kollega havde et barn der havde fået kyssesyge og sagde at det mindede meget om det, jeg virkede til at være syg af. Så vi fik taget en blodprøve ved lægen og det viste sig at være tilfældet. Hvis det var blevet opdaget lidt før havde jeg muligvis ikke været så syg, som jeg endte med at være. Jeg måtte ikke dyrke sport i otte måneder (hvilket jo er temmelig træls når man går på en sportslinje), og jeg måtte ikke drikke alkohol i mindst et år, da min lever havde taget meget skade. Derefter fik jeg ofte halsbetændelse igen, ondt i halsen , feber og generelt var jeg nærmest konstant syg. Det tog næsten tre år før jeg følte mig helt rask igen, ovenpå den omgang.

Specielt gymnasiet var en svær tid. Jeg var træt konstant og døjede med kyssesygen det første 1½ år. Det gik virkelig ned at bakke med min lyst til at deltage i undervisningen og det viste sig i mine karakter. I 2.g var jeg meget tæt på at droppe ud. Jeg begyndte at skære mig selv og fik endelig søgt hjælp ved en studievejleder, som henviste mig til en psykolog. Det virker måske ikke som noget der har en sammenhæng med candida, men jeg blev overrasket da jeg opdagede hvor meget candida også påvirker ens psyke. Mine omgivelser så mig som melankolsk og havde en tendens til at dyrke det triste og mørke. Det giver lidt mere mening i dag, at jeg havde trang til det.
Jeg sov mindre og mindre – brugte mest mine nætter på at se tv-poker og læse bøger. Jeg var altid meget træt og havde meget svært ved at stå op om morgen. Den første blok i skolen sad jeg nærmest og sov eller stirrede ud af vinduet. Jeg kan nævne rigtig mange gange, hvor jeg gik i skole nærmest i søvne.

I 3.g tog min dansklærer en snak med mig. Hun spurgte om jeg havde det godt og påpegede at det virkede til at jeg havde svært ved at følge med. Hun tilbød mig en læsetest, som jeg takkede ja til. Testen viste at jeg fint kunne læse og at der på ingen måde var noget i vejen med min intelligens. Min lærer var alternativ behandler ved siden af, så hun tilbød til undersøge mig. Hun fandt ud af, at jeg ikke kunne tåle mælk og anbefalede mig straks at holde op med at drikke det. På det tidspunkt drak jeg nok en liter mælk hver dag. De første 3 uger led jeg af voldsom migræne, ondt i halsen og en uendelig træthed. Derefter fik jeg det bedre og fik sjældnere ondt i halsen. Selvom de ting blev bedre begyndte jeg at få problemer med en slidgigt-lignende smerte i knæ, fingre og håndled. Nogle dage kunne jeg ikke bøje mit knæ og andre dage havde jeg så ondt i mine fingre og håndled at jeg ikke kunne holde om noget.
Generelt har det været meget op og ned. Hvis jeg fik det bedre på et punkt, fik jeg det værre på et andet. Efterhånden vænnede jeg mig til meget af det og levede med hovedpine og træthed hver dag.

Voksen (alder 20-24 år):

I løbet af gymnasiet havde jeg taget en del på, så da jeg skulle danse lanciers besluttede jeg mig til at tabe mig lidt (jeg vejede 74 kg og er 170 cm høj, så det var ikke voldsomt, men stadig lidt for meget).
Jeg prøvede alle mulige slags kure. Den som virkede bedste på det tidspunkt var vægtvogterne, men det var umuligt at leve efter i længden. Jeg var enten helt proppet og oppustet eller vildt sulten.

Efter gymnasiet lykkes det mig faktisk at smide næsten 20 kilo, hvilket var skønt. Jeg fulgte en lidt hjemmelavet kur som helt basalt gik ud på ikke at blande protein og kulhydrater. Jeg havde det ret godt og der var langt mellem mavekramperne. Jeg havde til gengæld problemer med hjertebanken, svimmelhed og besvimelse. Hovedpinen og ledsmerterne forsvandt heller ikke.

Mit helbred var generelt nogenlunde ok (efter mine standarder) og jeg var knap så deprimeret de følgende år. Da jeg så begyndte på handelshøjskolen begyndte det virkelig at gå galt igen. Jeg flyttede hjemmefra og flyttede ind i en kælder. Jeg havde meget tit ondt i halsen og havde rigtig svært ved at følge med i skolen. Jeg fik betændelse i en visdomstand i undermunden, som endnu ikke var vokset ud og måtte have den hasteopereret ud midt i eksamensperioden. Da det blev sommer fik jeg det lidt bedre, men døjede stadig med ondt i halsen, hovedpine, søvnbesvær og nu også humørsvigninger. Da det kom til næste eksamensperioden fik jeg betændelse i den anden visdomstand og skulle have den opereret ud. Jeg dumpede mit første år med et brag, men var fast besluttet på at starte forfra. Jeg begyndte at træne rigtig meget og spise virkelig sundt, men fik det ikke meget bedre. Nu ved jeg at det var fordi at selvom jeg spiste sundt så var det alle de forkerte ting jeg spiste.
Det er næsten umuligt at nævne alt det som var galt men jeg havde stort set alle psykiske symptomer og alle symptomer forbundet med maven, næsen, halsen, urinveje og ørerne.

Mit helbred var som sagt ret skidt og jeg fik til sidst nok af det og gik til lægen. Efter at have presset på fik jeg gennemført en række tests. Jeg var ved hjertelæge, øre-næse-hals lægen, optiker og fik taget en utal af prøver for astma, allergi og meget mere. Alle tests viste ikke noget klart billede af hvad jeg fejlede og jeg opgav igen. Accepterede at jeg var syg og nok bare havde en dårligt immunforsvar eller noget i den retning. Det er træls at få af vide gang på gang at man rask, når man kan mærke at man ikke er det.

Halvvejs inde i mit 1. år nr.2 flyttede jeg ud af kælderen til et værelse i stuen. Det hjalp rigtig meget, da jeg kom ud af det fugtige miljø hvor det var svamp i hjørnerne og dårlig luft.
Selvom jeg prøvede, fik jeg ikke specielt meget bedre karakter og havde generelt stadig svært ved at følge med. Jeg sov dog bedre end nogensinde, men tror det skyldes meget min nuværende kæreste jeg mødte lige inden eksamen på mit 1. nr. 1. Siden jeg mødte ham har jeg sovet en hel nat igennem 6 ud af 7 nætter.

For et år siden begyndte mit helbred at gå endnu mere ned at bakke. Som jeg skrev under “om mig” så havde jeg mavekramper flere gange om ugen, udslæt og kløe, ondt i halsen, dage hvor jeg bare lå krøllet sammen og græd. Jeg var tit meget ked af det når jeg f.eks. havde været til fest eller græd hvis jeg var presset. Meget ofte havde jeg virkelig ikke lyst til sex og havde svært ved rigtigt at forholde mig til andre mennesker. Min verden var temmelig lille og der skulle ikke meget til at prikke hul på boblen.

I januar 2009 besluttede jeg mig til at prøve at få en tarmskylning for se om det kunne hjælpe på maven. Desuden begyndte jeg at søge på nettet om kostvejledning, diætister og alt hvad der kunne hjælpe mig.
Ved hjælp af tarmskylningen fik jeg fastslået at jeg havde candida og begyndte derefter at leve efter en candida diæt. Jeg har aldrig haft det bedre og jeg har nu for første gang i mit liv scoret et 12 tal hvilket jeg bestemt tror skyldes det enorme overskud jeg har fået det sidste halve år.

Selve udrensningsfasen og alt hvad jeg oplevede under det har jeg valgt at beskrive i en rekonstrueret dagbog for at give en tydeligere billede af hvad der var godt og hvad der ikke virkede så godt for mig.