Så er jeg igen rendt ind i periode med sygdom og opblusset candida.
Har nu i flere uger døjet med mavepine, hovedpine, stærk træthed, madlede, kvalme, nærmest manglende immunforsvar og alt det andet hyggelig som hører til candida.
Det startede med at jeg fik hovedpine og var rigtig træt. Efter et par uger med det blev jeg syg med ondt i halsen og det var jeg 1-2 dage af mange omgange. Blev syg, fik det bedre, blev rask og blev syg igen. Til sidst meldte jeg mig helt syg og blev hjemme i tre dage fordi jeg havde feber og kunne sove 12-14 timer uden problemer. Tænkte jeg hellere måtte se at blive helt rask. Mandag i sidste uge gik jeg hjem fra skole, men tog alligevel til træning selvom jeg var sløj. Det resulterede i at jeg gik hjem i min seng og måtte blive der. Der besluttede jeg mig til at stramme op på min diæt og virkelig holde mig helt strengt til den, for jeg har syndet en del og sløset lidt med den og nu var jeg efterhånden træt af min tilstand. Jeg lå så som sagt syg nogle dage og torsdag begyndte jeg at få en meget insisterende kvalme. Det var værst om morgenen (som det plejer og som jeg har kendt i det i mange år efterhånden). Kvalmen virkede lidt som en reaktion på min kostændring, selvom den var minimal. Det handlede om lidt sukker og hvedemel og blev droppet. Kvalme er virkelig noget som kan få mig ud af balance. Det er til stede hele tiden og gør at jeg mister lysten til mad (noget som bestemt ikke huer mig
)
Jeg må indrømme at jeg er ved at blive sindssyg af de her udsving. Og nu hvor jeg sådan kom til at tænke over det, slog det mig at det er 3. efterår det sker for mig. Så er begyndt at tænke over om det har noget med årstiden at gøre, min “kalender”, at jeg generelt slapper lidt mere af omkring min diæt om sommeren fordi jeg er mindre stresset, får mere sol og frisk luft og derfor bare generelt har det bedre.
Jeg er ikke helt kommet frem til noget entydigt, men har bestemt tænkt mig at undersøge det lidt nærmere. Det kunne være dejligt at slippe for at bruge flere måneder på at have det dårligt og slippe for de frustrationer det giver. For jeg er på ingen måde ude ovre at det påvirker min mentalt. Det er stadig rigtig opslidende at have det sådan her. Også selvom man nu ved hvorfor det kommer (eller i det store hele ved det).
Grunden til jeg tænker det er årstiden, er at man skifter lidt i kost, får mindre sol og dermed D-vitamin og det påvirker optagelsen af andre vitaminer og mineraler. Noget andet kan være at mine efterår altid er meget presset i forhold til skole. Gad godt vide om andre med candida oplever samme tendens om efteråret eller om det kun er mig som er ramt af det.
Uanset hvad så har jeg længe haft lyst til at lære mere om vitaminer og tænker det er et godt tidspunkt at kigge lidt mere på det område. For har fundet ud af at bare fordi man mangler et slags vitamin er det ikke sikkert at det er det som er problemet. Det er måske netop de vitaminer som optager dårligere fordi man mangler det første.
november 9th, 2011 - 22:52
Hej,
Jeg kan anbefale dig bogen “Din mad er din medicin” af Per Westergaard Hansen. Den er næsten blevet min bibel. Heri står der alt vedrørende vitaminer og hvad de forskellige fødevare ellers indeholder og er godt for.
Bogen er vist udsolgt fra forlaget. Jeg har selv købt den brugt, men du kan altid låne den på biblioteket.
Forøvrigt har jeg lige læst en artikel fra Hendes Verden nr. 32/2011 om fødevare-intolerance (og ikke allergi). Intolerance er (står der), at hvis man spiser noget om søndagen, viser symptomerne sig måske først om tirsdagen. Derfor kan det være meget svært at finde ud af, hvad det er, man ikke kan tåle.
Jeg fik at vide, at jeg havde candida, men når jeg læser den artikel, så kan jeg se, at symptomerne på fødevare-intolerance passer lige til mig. Hvis du ikke kan få fat i bladet, kan jeg scanne artiklen ind til dig.
Med venlig hilsen
Hanne
november 10th, 2011 - 14:30
Hej Hanne
Tusind tak for dit svar
Jeg vil se om jeg ikke kan låne den på biblioteket.
Jeg kender en del til intolerance efterhånden. Har en del selv som jeg kæmper med og har faktisk fået god vejledning fra sygehuset da jeg var ved i diætist der. Men du må meget gerne sende den alligevel hvis du gider – det kan være andre læsere har interesse i den.
Candida og intolerancer er jo desværre nært forbundne.
Hilsen Sandra