I dag fik jeg rigtig ondt i håndledet. Det havde jeg rigtig meget som barn og teenager. Mindes at have hænderne bundet ind, det meste af tiden, fordi jeg havde så ondt og ikke kunne holde om/ på noget.
I dag begyndte det at gøre rigtig ondt som den gang, så har fundet strækbindet frem igen. Hvad jeg har læst mig frem til er der stor sammenhæng mellem ledsmerter og candida.Der er rigtig mange læger som har kigget på mine håndled og de kommer som regel frem til at det er en slags seneskedehindebetændelse. Men det har jeg haft i skinnebenet og det føles ikke rigtigt som det samme. Det giver meget god mening at det kan være candidaen fordi det var rigtig slemt når jeg har haft mange af de andre symptomer på candida, men hvorfor det viser sig nu er lidt mærkeligt. Når jeg har spist forkert for en periode har jeg haft ledsmerter, men det plejer at være i knæet eller lænden. Jeg spiste godt nok lidt forkert de sidste dage i London, men det har trådt meget mere ved siden af andre gange. Uanset hvad er det altså rigtig træls og der er ikke så meget der hjælper andet end at binde hånden ind og vente på at det går over igen.
Ondt i håndledet
Posted juni 23rd, 2010 by Sandra. Comment (0).